Climate Science Glossary

Term Lookup

Enter a term in the search box to find its definition.

Settings

Use the controls in the far right panel to increase or decrease the number of terms automatically displayed (or to completely turn that feature off).

Term Lookup

Settings


All IPCC definitions taken from Climate Change 2007: The Physical Science Basis. Working Group I Contribution to the Fourth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change, Annex I, Glossary, pp. 941-954. Cambridge University Press.

Home Arguments Software Resources Comments The Consensus Project Translations About Donate

Twitter Facebook YouTube Pinterest

RSS Posts RSS Comments Email Subscribe


Climate's changed before
It's the sun
It's not bad
There is no consensus
It's cooling
Models are unreliable
Temp record is unreliable
Animals and plants can adapt
It hasn't warmed since 1998
Antarctica is gaining ice
View All Arguments...



Username
Password
Keep me logged in
New? Register here
Forgot your password?

Latest Posts

Archives

Climate Hustle

Påvirker byopvarmningen stigningstakten i den globale opvarmning?

Hvad siger videnskaben...

Mens byområder utvivlsomt er varmere end de omkringliggende landdistrikter, har dette haft ringe eller ingen indvirkning på stigningstakten i den globale temperatur.

Det skeptiske argument...

"En artikel af Ross McKitrick, professor i økonomi ved University of Guelph, og Patrick Michaels, professor i miljø ved University of Virginia, konkluderer, at halvdelen af den globale opvarmning fra 1980 til 2002 skyldes byopvarmningen." (McKitrick & Michaels)

Ved bearbejdelsen temperaturmålinger har NASA GISS gjort sig stor umage for at fjerne eventuelle påvirkninger fra byopvarmningen, dvs. Urban Heat Island Effects. De sammenligner byernes stigningstakter med nærliggende landdistrikters stigningstakter over lang tid. De justerer derefter de bymæssige stigningstakter, så den passer til landdistrikternes udvikling. Processen er beskrevet i detaljer på NASA's hjemmeside (Hansen 2001).

De finder i de fleste tilfælde, at opvarmningen  fra byområder er lille og falder inden for måleusikkerheden. Overraskende nok viser 42 % af byerne en lavere stigningstakt i forhold til deres omgivelser. Vejrstationerne er ofte placeret i køligere områder (f.eks. - en park i byen). Pointen er, at de er klar over UHI og justerer for den, når man analyserer temperaturmålinger.

Dette bekræfter en peer review-undersøgelse fra NCDC (Peterson 2003), der har udført en statistisk analyse af by- og landområders temperaturer og konkluderede: "I modsætning til almindeligt accepteret viden, kunne der ikke identificeres nogen statistisk signifikante påvirkning af urbanisering i de årlige temperaturer . Industriområder i byerne kan meget vel være betydeligt varmere end i landdistrikterne, men i byerne er de meteorologiske observationer mere tilbøjelige til at ske inden for parkområder end i industrielle regioner. "

En anden nyere undersøgelse (Parker 2006) sammenligner 50 år registreringer af temperaturer observeret på rolige nætter med temperaturer på blæsende nætter.  Han konkluderede, "temperaturerne over land er steget lige så meget på blæsende nætter som på rolige nætter, som  hvilket tyder på at den samlede observerede opvarmning ikke er en konsekvens af byudvikling".

Sammenligning af stigningstakter mellem land til by 

I artiklen Urbaniseringseffekter i storskala med fokus på Kina(Jones et al 2008) fastslås, at byernes stigningstakter i temperaturen kun er lidt forskellige fra landdistrikternes stigningstakter. Artiklen ser på 5 steder i og omkring London. Figur 1 viser den absolutte temperatur, der tydeligt viser en UHI indflydelse på byområder i London Weather Centre (brun) og St. James Park (mørkeblå). Den køligste måling er fra landdistriktet Rothamsted (mørk grøn). Men den højere temperatur i byerne har ingen effekt på stigningstakterne, idet alle lokaliteter viser samme overordnede stigningstakt.

 


Figur 1: Udviklingen i de årlige temperaturer på fem steder i og omkring London. Brun og mørkeblå er byområder, grøn er landdistrikter.

En lignende sammenligning blev foretaget mellem to steder i Wien. Igen, den absolutte temperatur er større i byerne, men begge steder viser næsten identiske stigningstakter.


Figur 2: Den årlig temperaturudvikling på to steder i Wien - Hohewarte i centrum (brun) og landdistrikt Grossenzersdorf (grøn).

En sammenligning af landdistrikter og et udvalg af byer i Kina


De etablerede byområder viser altså de samme tendenser som de omgivende landdistrikter. Hvad med byområder, der stadig udvikler sig. Kina har i modsætning til Europa, oplevet en hastig økonomisk vækst i de sidste 30 år med en dramatisk stigning i byområder. Hvis der skulle være en betydelig byrelateret opvarmning, burde  det være i denne region, og i de seneste årtier. Figur 3 sammenligner en række temperatur datasæt.


Figur 3: De årlige gennemsnitlige temperaturafvigelser. Data  fra Jones et al (stiplede grønne og brune) er sammensat af 42 landdistrikter og 42 byområder.  Li et al (fast grønne og brune) er et homogeniseret datasæt fra 42 landdistrikter og 40 byområder. Li (blå) er et ikke-homogeniseret sæt af 728 stationer, byer og landdistrikter. CRUTEM3v (rød) er et datasæt kun fra landdistrikternes et land (Brohan et al., 2006). Denne graf bruger 1954-83, som basisperioden. 

At der næppe er nogen forskel mellem de seks serier fortæller os flere ting. Mindre datasæt på 40 stationer viser det samme resultat som data fra 728 stationer. Med andre ord, for et område af denne størrelse kan gennemsnittet være konstrueret ud fra et begrænset antal lokaliteter, hvilket indebærer, at for de 728 stationer indeholder overflødige observationer.


Når data aggregeres reduceres virkningen fra homogeniseringen af data. Dette kan være en smule fortvivlende for de hårdtarbejdende eksperter, der bruger hundredvis af timer  på at overvåge måledata for at sikre at alle data er homogeniserede (men selvfølgelig gør de det ikke blot for at kunne beregne globale tendenser).


Og naturligvis den vigtigste konklusion: stigningstakterne er de samme for både by- og landområder  gennem hvilken som helst periode. Selv i det tilfælde at byområderne vokser, vil opvarmningen i byerne kun have ringe indflydelse på stigningstakterne når gennemsnittet beregnes for store områder .

 

 


Translation by Klaus Flemløse, . View original English version.



Get It Here or via iBooks.


The Consensus Project Website

TEXTBOOK

THE ESCALATOR

(free to republish)

THE DEBUNKING HANDBOOK

BOOK NOW AVAILABLE

The Scientific Guide to
Global Warming Skepticism

Smartphone Apps

iPhone
Android
Nokia

© Copyright 2017 John Cook
Home | Links | Translations | About Us | Contact Us