De 5 kendetegn for videnskabelige benægtelse

En fascinerende artikel, der er værd at læse er Videnskabelig Benægtelse: hvad er det og hvordan skal forskere reagere? (Diethelm & McKee 2009). Mens fokus er på spørgsmål om folkesundheden , er det alligevel opstillet nogle nyttige generelle principper om fænomenet videnskabelig benægtelse. Et markant eksempel er den sydafrikanske præsident, Thabo Mbeki, som argumenterede imod den videnskabelige enighed om, at HIV forårsagede AIDS. Dette førte til politikker, der forhindrer tusindvis af HIV-positive mødre i Sydafrika fra at modtage anti-retrovirale midler. Det er anslået at disse politikker har ført til tab af mere end 330.000 menneskeliv (Chigwedere 2008). Det er tydeligt, at konsekvenserne af at benægte videnskaben kan være alvorlige, endog dødelige. 

Forfatterne definerer videnskabelig benægtelse som "anvendelse af retoriske argumenter for at give indtryk af legitim debat, hvor der ingen er, er en metode, der har det endelige mål at afvise noget, der er en videnskabelig konsensus om". Forfatterne når frem til 5 egenskaber, der er fælles for de fleste former for videnskabelig benægtelse:

1. Konspirationsteorier
   Når den overvældende mængde af videnskabelig sagkundskab tror at noget er sandt, vil en videnskabelig benægter ikke indrømme, at forskere uafhængigt har undersøgt  beviserne og nået frem til samme konklusion. I stedet påstår de at forskerne er involveret i en kompleks og hemmelighedsfuld sammensværgelse. Den sydafrikanske regeringschef Thabo Mbeki, der var stærkt påvirket af konspirationsteoretikere, der hævdede, at HIV ikke var årsag til AIDS. Når sådanne marginalgrupper vinder gehør hos politiske beslutningstagere, der ophører med at basere deres afgørelser på videnskabeligt baseret dokumentation, kan de menneskelige konsekvenser være katastrofale.
2. Falsk eksperter
   Disse er enkeltpersoner, der påstås at være eksperter, men hvis synspunkter er i modstrid med etableret viden. Falske eksperter har været anvendt intensivt af tobaksindustrien, som udviklede en strategi for at rekruttere forskere, som ville modvirke den voksende dokumentation om de skadelige virkninger af passiv rygning. Denne taktik, der søger at miskreditere de etablerede eksperter, er ofte suppleret med en nedvurdering af dem. Tobaksbenægtere har ofte angrebet Stanton Glantz - professor i medicin ved University of California - for hans afsløring af tobaksindustriens taktisk og har betegnet hans forskning 'junk science'.
3. Plukning af kirsebær
   Dette indebærer en selektiv udvælgelse af marginale artikler, der udfordrer konsensus, og som ser bort fra den samlede mængde forskning. Et eksempel er en aertikel, der beskriver tarmabnormiteter hos 12 børn med autisme, som tydede på en mulig forbindelse med vaccination. Dette har været anvendt i vidt omfang af aktivister mod vaccination, selvom 10 af artiklens 13 forfattere senere trak formodningen om en sammenhæng tilbage.
4. Urealistiske forventninger om, hvad forskningen kan levere
   Tobaksfirmaet Philip Morris forsøgte at fremme en ny standard for gennemførelse af epidemiologiske undersøgelser. Disse strengere retningslinjer ville med et slag have ugyldiggjort en stor mængde forskning om de sundhedsmæssige virkninger af cigaretter.
5. Vildledning og logiske fejlslutninger
   Logiske fejlslutninger omfatter brugen af stråmænd, hvor det modsatte argument er fordrejet og som gør det lettere at tilbagevise. For eksempel, det amerikanske Environmental Protection Agency (EPA) fastslog i 1992 at tobaksrøg er kræftfremkaldende. Dette blev angrebet med intet mindre end "som trussel mod selve kernen af demokratiske værdier og demokratiske offentlige orden«.

Hvorfor er det vigtigt at definere benægtelsen taktikker ?  En god tro diskussion kræver overvejelser om hele mængden af videnskabelig dokumentation. Det er vanskeligt, når man konfronteres med retoriske teknikker, som er konstrueret til at fordreje og distrahere. Derfor er indentifikation af og offentligt afsløring af videnskabelig benægtelse det første skridt for at få diskussionen tilbage til fokus på videnskaben.

Dette betyder ikke, at alle skeptiske argumenter mod den globale opvarmning anvender en benægtertaktik. Og det er bestemt ikke for at angribe folks motiver. Tværtimod, i de fleste tilfælde er fokusering på motiver frem for metoder uproduktivt. Her er nogle af de metoder, der benytter sig af videnskabelige benægtelse, i klimadebatten: 

1. Konspirationsteorier
   Konspirationsteorier har været voksende i styrke i de seneste måneder samtidig med intensiverede personlige angreb på klimaforskere. I den sidste måned har det mest populære argument været beskyldninger om manipulation af temperaturdata med det resultat, at "overfladetemperaturenmålinger er upålidelige". Dette distraherer folk fra de fysiske realiteter af den globale opvarmning, der manifesterer sig over hele verden. Tabet af den arktiske havis accelererer. Iskapperne på Antarktis og Grønland mister is i et stadig hurtigere tempo. Foråret kommer tidligere hvert år. De vilde dyres formering og træk er ved at ændre sig. Fordelingen af planter er ved at skifte til højereliggende områder. Den globale vandstand stiger. Når man træder et skridt tilbage for at tage hele mængden af beviser i betragtning, peger det i overvældende grad på den globale opvarmning.
2. Falske eksperter
   En række undersøgelser og underskriftsindsamlinger er blevet offentliggjort på nettet,der præsenterer en lang række af forskere, som afviser den menneskeskabte globale opvarmning. En nøje gennemgang af disse lister viser meget få kvalifikationer inden for klimaforskning. Tværtimod fandt en undersøgelse af klimaforskere, som aktivt offentliggør klimaforskning, at over 97% er enige om, at menneskelige aktivitet i væsentligt ændrede de globale temperatur.
3. Plukning af krisebær
   Denne regel medfører et fokus på en enkelt artikel samtidig med at man ser bort fra af resten af peer-review forskning. Et nyligt eksempel er en artikl af Lindzen-Choi, der finder en lav klimafølsomhed (omkring 0,5 ° C for en fordobling af CO2). Dette tilsidesætter al anden forskning, der anvender uafhængige teknikker og undersøger forskellige tidsperioder, og som finder at vores klima har en høj følsomhed (omkring 3 ° C for en fordobling af CO2). Dette omfatter forskning, der anvender en lignende tilgang til Lindzen-Choi, men med en mere global dækning.
4. Umulige forventninger
   Klimamodellerne usikkerhed er ofte brugt som en undskyldning for at afvise enhver forståelse, der kan komme fra klimamodeller. Eller værre, usikkerheden om klimamodeller er anvendt til at afvise alle tegn på menneskeskabt global opvarmning. Dette overser mængden af empiriske beviser for, at mennesker forårsager global opvarmning.
5. Logiske fejlslutninger
   Stråmandsargumenter er der masser af i klimadebatten. Ofte har jeg hørt skeptikere fremføre "CO2 er ikke den eneste drivkraft for klimaet", som enhver klimaforsker i verden vil være helt enig i. En gennemgang af alle beviser, fortæller os, at der er en række faktorer, som styrer klimaet, men i øjeblikket er CO2 den dominerende og også den hurtigst voksende strålingspåvirkning. Logiske fejlslutninger som "klimaet har ændret sig før, derfor er den aktuelle klimaændring naturlig" er ækvivalent med den begrundelse, at lyn har startet skovbrande i fortiden, derfor er der ingen skovbrande i dag, der er påsat af brandstiftere.

Translation by Klaus Flemløse. View original English version.